St.
Enders Vandring®
Den kulturhistoriske pilgrimsvandring afholdes årligt på Store Bededags søndag, til minde om de irske St. Enders munke, der før år 800 efter Kristi fødsel, som de første indledte forkyndelsen af kristendommen i Vestjylland fra deres lille kirke "St. Enders Kapel" ved Øster Oksby der antages ødelagt under stormfloden "de grote Manndranck" i 1362.
Turen starter ved "St. Enders Kapel" kl. 8, og følger eksisterende biveje i naturområderne (Nationalpark Vadehavet) langs Ho Bugt og Varde Å med mål på St. Jacobi Kirkeplads i den gamle sysselstad Varde; - med en samlet distance på cirka 32 kilometer.
Diplomer for deltagelse i pilgrimsvandringen kan købes på rastepladserne og ved mål på "St. Jacobi Kirkeplads". Deltagerne har mulighed for at blive optaget i "St. Enders Lav®", der støtter etableringen af et mindesmærke på tomten af det i 1362 beskadigede og sidst ved stormfloden i 1634 ødelagte "St. Enders Kapel" i Øster Oksby.
Deltagelse i St. Enders Vandring® er gratis og kræver ingen tilmelding.
Oplysninger om det fredede "St. Enders Kapel" findes i Vardesyssel Aarbog 1998 side 112-115.
